NLPHenrik.dk - Find nøglerne til dit eget liv, det er dig der bestemmer !
Symptomer på Stress



I de følgende afsnit er stresssignalerne grupperet efter graden af alvor. Du kan finde ud af, om du er i grønt, gult eller rødt område.
Bemærk, at stresssignalerne i dette afsnit er typiske eksempler på stresssignaler og altså ikke komplette lister. Stresssignaler er desuden meget forskellige forskellige fra person til person, og dine signaler kan sagtens være anderledes end de nævnte.
 
Du skal også være opmærksom på, at signalerne fra kroppen kan skyldes andet end stress.
 
Grønne signaler er OK. Ved grønne signaler er din krop i en ”her og nu”-stresstilstand. Eksempler på grønne signaler er:
 
Midlertidig hjertebanken
Ændret vejrtrækning
Midlertidig rysten
Tics
Kortvarige muskelspændinger
Sved, f.eks. på håndfladerne
Bliver bleg
Tørhed i munden
”Sommerfugle i maven”
”Får kolde fødder”
Tissetrang
 
Dette er signaler, som kommer af, at du får adrenalin i kroppen. For at finde dine egne grønne signaler, så skal du prøve at tænke på, hvordan du føler det, når du er spændt, nervøs eller bliver forskrækket. Muligvis har du andre grønne signaler end dem, der er nævnt ovenfor.

Gule signaler er lejlighedsvis OK. Du kan godt ”køre overfor gult”, hvis du skal nå noget meget vigtigt. Men gør det ikke for ofte. Eksempler på gule signaler er:
 
Træthed
Sover dårligt om natten
Uro i kroppen
Indre modstand mod at lave ting
Irritabel
Lettere til tårer
Tavs og indadvendt
 
Du har sikkert oplevet flere af disse signaler. De er dine advarselslamper. Når du får et eller flere gule signaler, så ved du, at du er i farezonen.
 
Ved gule signaler er din krop og psyke ude af balance. Din krop siger, ”pas bedre på mig”. Det er i orden med en sådan ubalance i en kort periode. Men efter en tid med gule signaler skal du have stressen ud af kroppen igen. Det er vigtigt, at din krop og din hjerne kommer sig helt! Du skal restituere.
 
Stop for rødt! De røde signaler er alvorlige. Din krop råber, ”STOP!” Du bør overveje at kontakte din læge. Hvis lægen ikke kan finde en anden årsag, så skyldes det sandsynligvis stress. Uanset om de røde signaler skyldes stress eller andet, så bør du finde årsagerne og gøre noget ved dem. Eksempler på røde signaler er:
 
Mere glemsom / fraværende
Aggressiv
Eksem
Forværring i sygdom
Uforklarlige smerter
Mindre social
Øget forbrug af stimuli (alkohol, kaffe, cola osv.)
Fordøjelses- og maveproblemer
Blødningsforstyrrelser
Manglende erkendelse af stress
 
Du er måske allerede ”kørt overfor rødt” nogle gange, uden det har haft nogle umiddelbare konsekvenser. Men det får det før eller siden!
 
Det værste er, at du faktisk kan miste erkendelsen af stress. Du kan komme så langt ud, at du undertrykker eller ignorere alle dine stresssignaler. Prøv en gang imellem at spørge dine medmennesker, om du virker stresset.
 
Selv med blot ét rødt signal bør du gør noget. Din effektivitet, dit overblik og din kreativitet er reduceret. Hvis du har flere røde signaler, og det ikke er midlertidigt, så vil det langsomt blive værre og værre. Hvis du ikke selv kan takle situationen og vende udviklingen, så bør du søge hjælp.